Flemming Pedersen er ikke længere cheftræner i FC Nordsjælland.
Den danske cheftræner har ellers været en stor succes i klubben, der lige nu ligger på førstepladsen i Superligaen.
Flemming Pedersen bliver dog i klubben, da han nu er teknisk direktør for FC Nordsjælland og Right to Dream.
Flemming Pedersen fortæller, at det længe har været planen, men at der først skulle findes en ny træner.
- Det har egentlig været planen i halvandet år, at jeg skulle dedikere mig til rollen som Teknisk Direktør i FCN og Right to Dream, men det måtte vente, til vi havde fundet den rigtige til at tage over som cheftræner.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Den måde Johannes Thorup har fortsat sin udvikling på det sidste halvandet års tid, har gjort det klart for mig og os, at det er nu, det skal være. Han er en meget kompetent træner med en stærk og tydelig ledelsesstil.
- Jeg er overbevist om, at holdet er endnu bedre stillet med ændringen her, og jeg glæder mig til at støtte Johannes og resten af staben i deres arbejde gennem foråret, siger Flemming Pedersen til klubbens hjemmeside.
Flemming Pedersen har været cheftræner i FC Nordsjælland siden marts 2019.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga


























