2022-09-01 08:21:06

Flemming P. hylder stadion: Altid en fornøjelse

FC Nordsjælland-cheftræner Flemming Pedersen siger til bold.dk, at det var fedt at spille i Valby Idrætspark, da Frem blev nedlagt med 0-1 i pokalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

FRE

0 - 1

FCN

17'
01
Daniel Svensson
Mål

bold.dk i Valby Idrætspark:

FC Nordsjælland klarede skærene i pokalens anden runde onsdag aften, da Boldklubben Frem fra 2. division blev besejret.

Her sendte Flemming Pedersen mange unge spillere i aktion, hvor blandt andre 19-årige Andreas Gülstorff fik debut i FCN-målet i 1-0-sejren. 

FC Nordsjælland-cheftræner nød også kulissen i forbindelse med pokalkampen i Valby Idrætspark, og han siger til bold.dk, at det var en fornøjelse at være en del af. 2.232 tilskuere havde valgt at troppe op til pokalopgøret.

- Det var en fed kamp, og vi vidste også, at det ville blive en fed kamp, fordi der er altid en god stemning i Valby Idrætspark. Det er altid en fornøjelse at spille her. Nu er det nogle år siden, at jeg har været her, men jeg var sikker på, at det ville blive en god oplevelse. Det var også derfor, at vi valgte at stille med et ungt hold, så de unge spillere kunne få noget erfaring, fordi det var stadig en kompetitiv kamp. 

- Vi vidste godt, at den nok ville komme til at balancere. Selvom vores spillere er fuldtidsprofessionelle, så er de stadig meget, meget unge, og det er ikke et sammenspillet hold. Man ved, at alt kan ske, og det kunne der også til sidst. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Pokalen -Flemming P. hylder stadion: Altid en fornøjelse
Foto: Claus Fisker/Clausfisker/Ritzau Scanpix

- Vi kunne selvfølgelig lukke kampen tidligere, men det var en rigtig god oplevelse, hvor vi fik givet debut til to U19-spillere og Ben (Ben Engdahl, red.), som fik sine første minutter. Vi ville gerne have scoret flere mål og så videre, men det var en solid og god præstation her i Valby, siger Flemming Pedersen til bold.dk. 

Pedersen havde gerne set, at FC Nordsjælland havde vundet større, men han havde dog forventet, at Frem ville skabe noget mere i kampen, end 2. divisionsholdet gjorde.

- Jeg var måske mere overrasket over, at de ikke skabte mere, men de valgte at stå meget langt tilbage på banen, og så satsede de på standardsituationer og respekt for det. Det var også dejligt at se så mange FC Nordsjælland-fans. Der var en rigtig dejlig stemning. 

Så du er godt tilfreds med kampen?

- Ja, det er jeg. Vi ville gerne have skabt flere chancer og scoret flere mål. Der kan vi godt være lidt utilfredse med, men som helhed var vi tilfredse, siger Flemming Pedersen til bold.dk. 

FC Nordsjælland skal duellere mod AGF mandag i 3F Superligaen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

FRE

0 - 1

FCN

17'
01
Daniel Svensson
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce