Sebastian Pingel er fortid i AC Horsens.
Den 32-årige angriber rykker til Strømsgodset i Norge på en treårig aftale, og det var en kontraktlængde, 'Den Gule Fare' ikke kunne tilbyde ham, fortæller Esben Hansen i onsdagens pressemeddelelse.
- Vi ville gerne have beholdt Sebastian Pingel, og det har jeg også fortalt ham, men jeg har også stor respekt for spillernes karrierer, og han fik mulighed for at skrive under på en flerårig kontrakt som snart 33-årig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det havde vi ikke mulighed for at tilbyde ham, og så ville vi gerne få tingene til at lykkes i forhold til et salg. Vi ønsker Pingel alt det bedste fremover, siger sportsdirektør Esben Hansen.
Sebastian Pingel nåede at være Horsens-spiller i halvandet år, hvor det blev til 50 kampe og 21 mål.

AC Horsens
Betinia Liga



































