2025-06-07 17:49:59

Flere overraskelser: Riemer bænker Schmeichel

Brian Riemer har valgt at starte med Filip Jørgensen i målet mod Nordirland, og derfor må Kasper Schmeichel en tur på bænken. Se den danske startellever her.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

2 - 1

NIR

Små tre måneder er gået, siden det danske landshold var i aktion mod Portugal, hvor Nations League-semifinalen glippede.

Men lørdag aften får landstræneren mulighed for at se sine spillere folde sig ud igen, når Parken danner ramme om en testkamp mod Nordirland, hvor Danmark på papiret er gigantiske favoritter.

Og Brian Riemer har da også rystet posen gevaldigt. Der er hele fem ændringer i den danske startopstilling i forhold til nederlaget til Portugal i marts. 

Blandt andre debuterer Chelsea-keeperen Filip Jørgensen i rødt og hvidt, og han skubber dermed Kasper Schmeichel ud på bænken. Det er første gang, den 38-årige målmand starter ude for Danmark siden juni 2024.

Du kan læse landstrænerens begrundelse lige her.

Værd at bemærke er også, at purunge Lucas Høgsberg får debut for Danmark i en alder af 18 år. Han starter ved siden af Joachim Andersen i det centrale forsvar.

Artiklen fortsætter efter billedet

Venskabskampe -Flere overraskelser: Riemer bænker Schmeichel
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Derudover er Morten Hjulmand på bænken, hvilket betyder, at midtbanen består af Pierre-Emile Højbjerg, Christian Nørgaard og Christian Eriksen.

I front skal Rasmus Højlund lege med Mikkel Damsgaard og Gustav Isaksen.

Kampstart er klokken 19.00.

Danmarks startopstilling:
Filip Jørgensen - Rasmus Nissen Kristensen, Joachim Andersen, Lucas Høgsberg, Joakim Mæhle - Pierre-Emile Højbjerg, Christian Nørgaard, Christian Eriksen - Gustav Isaksen, Rasmus Højlund, Mikkel Damsgaard

Nordirlands startopstilling:
Conor Hazard - Ruairi McConville, Daniel Ballard, Trai Hume - Conor Bradley, Shea Charles, Alistair McCann, Justin Devenny - Isaac Price, Ethan Galbraith - Dion Charles

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

2 - 1

NIR

Annonce

31 kommentarer

Se kommentarer
Annonce