Pave Frans døde mandag.
I forlængelse af det har Italien erklæret fem dages landesorg.
Det betød, at alle Serie A-kampe mandag blev aflyst. Det samme kan i øvrigt siges for de andre rækker, som også havde kampe planlagt mandag.
De fire Serie A-kampe, som ikke blev spillet mandag, bliver i stedet spillet onsdag.
Lørdag er der tre kampe planlagt i Serie A, men de bliver heller ikke spillet, da Paven skal begraves.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det bekræfter den italienske minister for civilbeskyttelse og hav, Nello Musumeci, tirsdag.
- Lørdagens kampe bliver suspenderet, mens søndagens kampe bliver spillet, fortalte Musumeci ifølge det italienske medie ANSA.
Dermed bliver kampene Como mod Genoa, Inter mod Roma og Lazio mod Parma ikke spillet lørdag.
Det forventes at førstnævnte og sidstnævnte kamp spilles søndag, mens der er tvivl om, hvornår Inters kamp skal spilles, da de også har Champions League at forholde sig til.
Som udgangspunkt bliver det også søndag, men intet er sikkert endnu.

Lazio
Inter
Roma
Parma
Genoa
Como
Serie A






























