




Er Hansi Flick træt af at være i FC Barcelona?
Det spørgsmål har floreret blandt klubbens fans på sociale medier, efter at et klip af cheftræneren er gået viralt i kølvandet på sejren på 3-1 over Alaves i La Liga.
Her kan man se Flick sidde på bænken helt alene efter kampen og se meget trist ud, på trods af at Barcelona forinden jo havde sikret sig tre point til stillingen.
Raphinha forsøgte også at tale med Flick, men tyskeren havde brug for at være alene.
Nu forklarer Flick så, hvad der foregår i klippet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er sjovt, hvordan den kamp gik. Jeg var skuffet, fordi vi mistede bolden så mange gange, men også på bænken må jeg sige, da vi fik to røde kort.
- Da vi scorede det tredje mål, fik Marcus det røde kort, og jeg diskuterede meget med Marcus (Sorg, assistent, red.) – han er min ven, den vigtigste person jeg har her på arbejdet, og han er en del af min familie. Denne diskussion var i mine tanker, siger Hansi Flick.
Barcelona-cheftræneren ville derfor bruge lidt tid på at få ryddet sit hoved, så han ikke gik direkte ned i omklædningsrummet med en risiko for et skænderi.
– Så jeg tænkte, det var bedre at vente lidt, men måske var det den forkerte beslutning. Men jeg har det fint og er klar til, hvad klubben bringer og hvad sæsonen bringer. Jeg er meget glad for at være her.
- Måske efter en kamp som den, er det normalt, at tingene går galt, det behøvede ikke at være så tæt. Disse kampe påvirker dig; du lægger meget energi i dem. Men så kommer jeg hjem og slapper af.
- Jeg var ikke ked af det eller tænkte på andre ting, jeg er glad her. Vi er ikke på toppen som sidste år, men vi har potentiale, afslutter Hansi Flick ifølge Football Espana.
I kan se klippet af Hansi Flick herunder.
Este video me ha dejado tocado.Qué le pasa a Hansi? Me preocupa porque lo defendería con mi vida. pic.twitter.com/JTbSPeT8Qm
— Àlex (@aleeexFCB) November 29, 2025
Hvis Flick stadig er lidt trist, kan han passende se på stillingen.
Her topper FC Barcelona La Liga med 34 point. Det er et mere end Real Madrid på andenpladsen.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Barcelona
La Liga







































