FC Barcelonas komet Lamine Yamal var tydeligt frustreret i FC Barcelonas kamp i weekenden mod Atletico Madrid.
En kamp, som endte med en 2-1-sejr til catalonierne.
Da Robert Lewandowski afgjorde sagerne sent i opgøret, var Yamal ikke en del af jubelscenerne, og han viste sin utilfredshed langs sidelinjen. Opførslen forklarer cheftræner i FC Barcelona, Hansi Flick.
- Det, vi skal huske, er, at Lamine er 18 år gammel, og for mig er han en utrolig spiller. Man kan se det, når man ser kampen igen. Det, han gør, er utroligt, siger Flick på et pressemøde ifølge France 24.
- Men han er kun 18, og nogle gange bliver han vred. Der var en situation, hvor han driblede forbi fire eller fem spillere og derefter skød og missede.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nogle gange bliver han frustreret, når han ikke scorer, og han er bare følelsesladet.
- Det er selvfølgelig ikke altid lige godt, når han viser sine frustrationer, men alle laver fejl, og jeg vil altid forsvare ham.
Onsdag skal Barcelona atter i aktion, når Atletico Madrid venter i Champions Leagues kvartfinale.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere
Barcelona
Champions League





































