2026-06-05 09:08:16

Florentino Perez lover: Byder 150 mio. euro for en spiller på tirsdag

Real Madrids præsidentvalg er ved at stikke af. Nu hævder Florentino Perez, at han på tirsdag vil byde 150 mio. euro på en spiller fra en Champions League-klub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Florentino Perez har ikke haft en modkandidat til et præsidentvalg i Real Madrid, siden han i 2009 blev valgt til posten for anden gang.

Det er tilfældet i år, og det var netop årsagen til at Perez udskrev valg. Han ville bevise, at der kun er én rigtig præsident i Real Madrid.

Det er Enrique Riquelme, som har udfordret fodboldbossen, der i mange år har været billedet på Real Madrid.

Når der er valgkamp, er der også valgflæsk. Det begreb kender begge kandidater godt til.

Enrique Riquelme har lovet, at han vil arbejde på at hente Erling Braut Haaland, som ifølge kandidaten gerne vil skifte til Real Madrid. Det har både Manchester City og Haalands bagland afvist.

Nu er det Florentino Perez' tur til at love Real Madrid-fansene guld og grønne skove.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Florentino Perez lover: Byder 150 mio. euro for en spiller på tirsdag
Foto: Violeta Santos Moura/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg har lyst til at dele en nyhed. På tirsdag vil jeg afgive et markant bud til en Champions League-klub for en stor spiller, som vil blive den dyreste transfer i Real Madrid nogensinde.

- Det bliver omkring 150 mio. euro. Jeg kan ikke give nogle hints, men jeg fortæller bare, hvad vi kommer til at gøre, siger Florentino Perez i programmet Horizonte ifølge Marca.

Han fortæller videre, at det ikke er Michael Olise, Jeremy Doku eller Erling Haaland. Det er formentlig en midtbanespiller eller angriber, og han er ikke fra Premier League, lyder det.

Perez bekræfter desuden, at de kommer til at hente Denzel Dumfries, hvilket har været rygtet i flere dage.

Podcast Cover

Christian Eriksens kollaps

Hattrick | Afsnit 96

Christian Eriksen kollapsede under søndagens landskamp mod Ukraine, men har det efter omstændighederne okay. Bolds udsendte i Odense beretter om den uhyggelige episode.  

Læs mere
-16:16

VM2026

Gør VM endnu sjovere

Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.  

Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

Annonce

61 kommentarer

Se kommentarer
Annonce