


Søndag aften skulle to af Portugals største klubber tørne sammen, da Braga tog imod Sporting CP i Primeira Liga.
Her var den nytilkomne dansker Morten Hjulmand med fra start for tredje gang i sæsonen.
Efter 26 minutter var det Sporting CP's Pedro Goncalves, der med høj teknisk kvalitet kunne placere bolden bagerst i nettet af Braga-målet.
Efter 38 minutter lignede det så også, at Morten Hjulmand kunne levere sin første scoring i Sporting-trøjen. Her scorede han et flot mål fra kanten af straffesparksfeltet, men en medspiller stod i boldens bane, og målet blev derfor annulleret.
Flot frisparksmål udlignede
Det mål kunne de godt have brugt i anden halvleg, hvor hjemmeholdet begyndte at presse på for en udligning.
Artiklen fortsætter efter billedet

I det 78. minut kom scoringen så til Braga, da Alvaro Djalo sparkede bolden i mål på et direkte frispark. Et fremragende mål fra spanieren.
Djalo var igen tæt på at fremprovokere et straffespark i tillægstiden, men dommerens fløjte forblev tavs.
Kampen endte på den måde med den endelige resultat 1-1.
Sporting CP har derfor ti point efter de første fire kampe i sæsonen, mens Braga har fire point efter de første tre.

Sporting CP
Braga
Portugal Primeira Liga


























