Premiership -Flov Schalk: Sviatchenko er en klog spiller
2017-04-20 10:54:39
Foto: Getty Images

Flov Schalk: Sviatchenko er en klog spiller

Ross Countys filmende angriber Alex Schalk underskylder nu for sit stunt mod Celtic og kalder Erik Sviatchenko for en klog spiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ross Countys Alex Schalk filmede sig foran en undrende Erik Sviatchenko i weekenden til et straffespark, der blev omsat til 2-2 mod førerholdet Celtic.

Hollænderen er siden blevet udstillet, og nu siger han også undskyld.

- Jeg har set gengivelsen, og det er dumt. Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte. Der var ingen kontakt, og jeg vil egentligt bare gerne sig undskyld. Det sker aldrig igen. Jeg filmer ikke. Jeg har aldrig filmet tidligere, jeg har aldrig fået et gult kort for film, siger Schalk til Evening Times.

Schalk havde regnet med, at Sviatchenko ville stikke benet ud, men det gjorde danskeren ikke.

- Jeg havde forventet, at der ville være kontakt. Det sker jo. Jeg forventede det og ventede på, at han ville skabe kontakt med mig. Den kom aldrig, for han er en meget klog spiller.

- Jeg ved, min undskyldning ikke ændrer på noget, men jeg vil gerne undskylde. Især over for dommeren, Celtic og fansene.

24-årige Schalk har fået to spilledages karantæne for episoden.

Annonce
Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce