Lasere og pyro.
Grækenland er kendt for at have en ekstrem fankultur, og for Danmarks vedkommende har det været et tema forud for mandagens VM-kvalifikationskamp i Athen.
Men det kan være, at heksekedlen ikke bliver helt så ekstrem som ventet.
I hvert fald opfordrer det græske fodboldforbund (EPO) fansene til at lade laserne og pyroteknikken blive hjemme.
Det sker i en pressemeddelelse på EPO's hjemmeside.
- Der skal gives særlig opmærksomhed til lasere og pyro, da brug af disse kan føre til en hjemmebanestraf.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det skal være klart, at - som i de tidligere kampe - vil tilskuere, der gør brug af sådanne handlinger, blive identificeret enten af det ansvarlige personale eller gennem overvågningssystemet og blive fjernet fra stadion, skriver EPO.
Fodboldforbundet opfordrer fans til at hjælpe sidemakkeren på stadion med at overholde reglerne.
Ifølge flere græske medier - heriblandt Sport24 - er der udsolgt til aftenens kamp.
Således kan Danmark forvente en kulisse med 33.079 tilskuere på Stadio Georgios Karaiskakis.
Der er kickoff klokken 20.45.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Grækenland
Danmark
VM kval. UEFA








































