2024-09-02 21:52:20

For få forsvarsspillere i Sønderjyske? Er vi ikke bekymret for

Sønderjyske Fodbold ser ud til med få timer igen af transfervinduet at have sin trup på plads til efterårets kampe. Flere fans efterspørger dog mere bredde i bagkæden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Haderslev
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

SFC

0 - 7

SØN

Den ene klub efter den anden i 3F Superligaen henter spillere mod slutningen af sommerens transfervindue.

Men ikke Sønderjyske.

Det kan dog ligne, at der i forsvarskæden er en smule tyndt besat. Det mener i hvert fald flere Sønderjyske-fans.

Sportschef hos Sønderjyske, Casper Daather, er dog ikke så bekymret. Det fortæller han i et interview med Bold på sidste transferdag.

- Jeg synes egentlig, at vi har kigget både hele holdet og hele truppen igennem, og det er vi ikke så bekymret for.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F  Superliga -For få forsvarsspillere i Sønderjyske? Er vi ikke bekymret for
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Lige nu har Sønderjyske tre midterforsvarere i truppen, som der bliver vekslet imellem. Maxime Soulas og Daniel Gretarsson som de mest faste og Tobias Sommer som den næste i køen.

Derudover er der Marc Dal Hende og Gustav Drest Wagner. De er til gengæld er en del længere fra spilletid. Dermed virker Sønderjyske meget sårbare ved skader eller karantæner. Sportschefen har dog stor tiltro til de tilbageværende spillere og den fleksibilitet, de har

- Jeg er ikke så bekymret for defensiven, som nogen fans eller mandagstrænere er.

- Vi vil rigtig gerne have spillere, som kan dække flere positioner. Det vil sige, at en venstre back, han skal gerne både kunne spille i en fireback-kæde, han skal også gerne kunne spille med tre, og han skal også kunne spille wingback. Tobias Sommer som eksempel, han kan både spille i tremandsforsvar, han kan også spille 6’er og andre gange højre stopper.

Han fortæller også, at man er meget hurtig til at glemme, og fokusset hurtig kan ændre sig fra kamp til kamp. Hvor der i starten af sæsonen var en stærk defensiv og en ufarlig offensiv, er det nu omvendt. Så det er vigtigt, at man ikke lader sig forblænde af de sidste par kampe.

- Vi skal forsøge i det sportslige udvalg at holde en rolig hånd på rattet og ikke lade os rive med af følelser og enkeltstående kampe eller begivenheder.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

SFC

0 - 7

SØN

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce