Aral Simsir har været den bedste spiller i 3F Superligaen i løbet af februar.
FC Midtjylland oplyser således, at den 23-årige dansk-tyrker er blevet kåret til månedens spiller i den bedste danske række.
Det er første gang i sin karriere, at Aral Simsir løber med den flotte hæder.
Til klubbens kanaler dedikerer han prisen til holdet:
- Det er selvfølgelig utrolig fedt at vinde den, men det vigtigste for mig er, at vi gør det så godt som et hold og står et utrolig godt sted lige nu.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en fed anerkendelse, så jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at kunne blive ved med at gøre det godt, som jeg gør nu, siger Simsir.
I løbet af februar blev det til tre scoringer og to oplæg for FCM’s offensivsprofil.
Victor Bak og Gift Links var ligeledes nomineret til prisen.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga

































