FC Midtjylland og Nottingham Forest står foran et gensyn, når klubberne torsdag mødes i den første af to Europa League-ottendedelsfinaler.
Mandskaberne mødte hinanden i oktober, hvor FCM imponerede stort og vandt 3-2 på City Ground i Nottingham.
Forud for det møde indrømmede Forest-stjernen Morgan Gibbs-White, at han ikke havde det store kendskab til FC Midtjylland, og under pressemødet dagen inden kampen glemte han helt, hvad midtjyderne hed.
Det må stå hen i det uvisse, om det var den manglende forberedelse, der spillede en rolle i Forests skuffende nederlag.
Men FC Midtjyllands Philip Billing er i hvert fald sikker på, at englænderne nu er fuldstændig klar over, hvem der kommer på besøg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det fortalte midtbanespilleren onsdag til Bold ved presseseancen forud for torsdagens brag.
- Første gang så jeg fra deres pressemøde, at de ikke rigtig vidste, hvem vi var. Det ved de nu. Så de kommer nok ind til kampen med større respekt for os og med lidt mere styr på, hvad vi gør.
- Men de kommer også ind som favoritter, og det ved de også godt selv. Så de kommer ind med selvtillid og som et Premier League-hold.
- Det er bare med at give den gas, og så kan vi forhåbentligt få noget positivt med herfra, lød det fra Billing.
EL-opgøret mellem mandskaberne fløjtes i gang torsdag klokken 21.00.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
FC Midtjylland
Nottingham Forest
Europa League
































