


Franculino var manden, der søndag aften sendte FC Midtjylland foran i Parken.
Målet var tiltrængt for den 21-årige angriber, der efter en vanvittig sæsonstart var endt i en mindre måltørke.
Syv kampe uden mål blev det til.
Faktisk var Franculinos kasse i 1-1-kampen mod FC København den afrikanske angribers første scoring under cheftræner Mike Tullberg.
- Han får jo taget den mod Sturm Graz, men den har jeg nu givet ham internt, siger Mike Tullberg med henvisning til, at FCM's føringsmål mod Sturm Graz blev krediteret som et selv mål fra Oliver Christensen.
Mike Tullberg fortsætter:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Franculino er en ung gut, og dem har vi mange af. Jeg sagde til ham i Nottingham, at han nok skulle få lov igen, og at han skulle spille mod FCK.
- Jeg sagde til ham, at han ville komme til at score i Parken, hvilket han gjorde, og det var dejligt for os alle, siger Tullberg.
Franculinos mål i Parken var hans tiende i denne sæson. Det er også blevet til tre oplæg.
Ni af Franculinos mål har været i Superligaen, hvor han er suveræn topscorer. Du kan se listen her.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga




























