2024-12-01 15:57:07

Formstærke Randers stryger til tops i Superligaen

Randers FC topper i skrivende stund 3F Superligaen. Det er en realitet efter en 2-1-sejr over Viborg FF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 17. runde

FT

VFF

1 - 2

RAN

45'
01
Mathias Greve
Mål
63'
02
Mohamed Touré
Mål
90'
12
Charly Horneman
Mål

Randers FC kunne spille sig op på førstepladsen i Superligaen, da de søndag mødte Viborg FF. Omvendt kunne Jakob Poulsens tropper med en sejr spille sig tættere på top seks med sejr.

Viborg havde hjemmebanefordel, men det var de kronjyske gæster, som satte sig på opgøret fra start.

Rasmus Bertelsens tropper var altdominerende, men det lignede længe, at Viborg holdt stand til pausen. Mathias Greve ville det dog anderledes.

Randers-profilen fik hjælp af Viborgs Jean-Manuel Mbom. Tyskeren lavede en fejlaflevering til Greve, som fra kanten af feltet sendte et hårdt spark ind ved stolpen.

1-0 til Randers, som snildt kunne have ført med mere efter de første 45 minutter.

Viborg var bedre med i starten af anden halvleg, men efter en times tid scorede Randers igen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Formstærke Randers stryger til tops i Superligaen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kronjyderne fik frispark i en lovende position, men det var Mohamed Toure ikke glad for. Randers-angriberen ville have fordel i situationen, og derfor var han frustreret.

Frustrationen forsvandt dog hurtigt. Dødbolden landede nemlig foran angriberens fødder, og så sparkede han ellers bolden i mål.

Viborg forsøgte at ændre kampbilledet med en trippelindskiftning, som betød, at Serginho, Anosike Ementa og Jakob Vester kom på banen.

Det ændrede dog ikke det helt store. Før til allersidst. Her scorede en fjerde indskifter nemlig. 

Charly Nouck reducerede, og så var spændingen pludselig tilbage med fem minutter igen. 

Randers FC formåede dog at køre sejren hjem, og det betyder, at de - i hvert fald for en stund - topper 3F Superligaen. 

Viborgs drøm om top seks led derimod et knæk. Poulsen og co.  er nummer otte med fem point op til FC Nordsjælland, som lige nu besidder den afgørende sjetteplads. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 17. runde

FT

VFF

1 - 2

RAN

45'
01
Mathias Greve
Mål
63'
02
Mohamed Touré
Mål
90'
12
Charly Horneman
Mål
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce