

Juventus løb søndag ind i sæsonens første nederlag.
Den italienske storklub gæstede Como, der fik en drømmestart efter bare fire minutter, hvor værternes tyske forsvarsspiller Marc Oliver Kempf var skarp og gjorde det til 1-0 med en afslutning tæt under mål.
Resten af første halvleg var duelpræget, hvilket hele fire advarsler også vidnede om.
Selvom Juventus forsøgte at lægge pres på med et par udskiftninger i det 77. minut, var det Como, der fik mest at juble over kort efter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den tidligere Real Madrid-spiller Nico Paz, der også lagde op til det første mål, tog sagen i egen hånd fra midten af banen, inden han kom frem til kanten af feltet, hvorefter han lagde bolden over i det lange hjørne.
Det var Paz' fjerde scoring og fjerde assist i syv Serie A-kampe.
Dermed endte det med en 2-0-sejr til Como, der nu har bragt sig forbi Juventus i tabellen på en bedre målscore.
Begge hold har 12 point på femte- og sjettepladsen.

Juventus
Como
Serie A


































