




Der var danskerbrag i Premier League i lørdagens hovedkamp, som blev spillet på Turf Moor mellem Burnley og Fulham.
Joachim Andersen og Jacob Bruun Larsen udgjorde startellevernes danske islæt, mens Oliver Sonne var på bænken for hjemmeholdet for første gang siden 30. august.
Kampens helt store oplevelse hed Harry Wilson, og den tidligere Liverpool-waliser satte for alvor sit præg på opgøret med to assists og et mål for Fulham.
Emile Smith-Rowe var den første til at lukrere på Wilsons forarbejde til 1-0 efter ni minutters spil, inden Lesley Ugochukwu udlignede til 1-1 i det 21. minut, da han fandt plads i feltet.
Calvin Bassey steg til vejrs og gjorde det til 2-1 før pausen, inden Wilson selv kunne agere øjeblikkets mand efter en times spil med sit mål til 3-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det satte Fulham i en gunstig situation på Turf Moor, hvor de ikke havde vundet siden 1951, men Oliver Sonne ville det anderledes.
Den 25-årige dansk-peruvianer, som ikke har været på holdkortet i Premier League-regi siden 30. august mod Manchester United, fik et kvarter på banen, og med fem minutter igen var han det rette sted på det rette tidspunkt.
Eks-SIF’eren kunne køligt tage bolden ned med brystet og sende den i nettet til 2-3, hvilket indledte en hektisk slutspurt for Burnley.
Det var ikke nok for hjemmeholdet, som tabte for syvende gang i streg og ligger på en 19. plads.

Er FCK utroværdige?
Hattrick | Afsnit 160FC København ligner ikke et hold i balance, og det er heller ingen hemmelighed, at fansene og Bo Svensson efterspørger nye spillere. Spørgsmålet er, om de er utroværdige? Vi kommer også med en opdatering på Jacob Bruun Larsen.
Læs mere
Fulham
Burnley
Premier League




































