2025-06-13 14:35:00

Fra bjørnesafari til EM-jubel: Bischoff takker sine forældre

Clement Bischoff er stolt over, at han kunne score for Danmark ved U21-EM foran sine forældre, som havde taget den lange tur til Slovakiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Slovakiet
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

UKR

2 - 3

DAN

22'
10
Nazar Voloshyn
Mål
62'
11
Clement Bischoff
Mål
78'
21
Maksym Bragaru
Mål
81'
22
William Bøving
Mål
85'
23
William Osula
Mål

Sådan melder man sin ankomst ved et U21-EM i Slovakiet.

Clement Bischoff blev sendt på banen for at få styr på Danmarks problemer, og få minutter senere bankede han bolden i mål.

Bischoff gjorde det til 1-1 i kampen mod Ukraine, og det fik samtlige danskere på Tatran Arena til at gå amok.

Men der var især to personer, som jublede ekstra meget.

Bischoffs mor og far.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U21 -Fra bjørnesafari til EM-jubel: Bischoff takker sine forældre
Foto: Aleksandar Djorovic/Ritzau Scanpix

- De er kommet her til Slovakiet, da de støtter mig i tykt og tyndt. Det var fantastisk at give dem en god oplevelse, når de har taget den lange tur.

- De skulle til noget bjørnesafari i går, så jeg gav dem en lille gave her i dag. Det var helt fantastisk, griner Clement Bischoff til Bold.

Skeptisk over forældres ønske
Clement Bischoff er en af de nye spillere på U21-landsholdet.

Han er den yngste på holdet, så Brøndby-spilleren kender sin plads i hierarkiet på et mandskab, som er fyldt med store talenter.

Det er kun med til at gøre glæden endnu større, at han har sin støtte fra sine utrolige forældre.

- Det er så dejligt at gøre dem stolte. Jeg var jo ikke sikker på, hvor meget jeg ville komme til at spille. Så jeg var lidt skeptisk, da de sagde, at de ville rejse herned.

- Men de sagde, at det var fuldstændig lige meget for dem. De vil bare gerne vise sig og støtte mig, og det er så dejligt, at jeg kan give tilbage til dem.

Bold sad få meter fra Bischoffs mor og far, hvor især førstnævnte gav den gas i jublen.

Det overrasker på ingen måde Bischoff.

- Jeg kunne lige forestille mig, at min mor var ved at løbe på banen, da det hele skete.

- Min far plejer at være lidt mere rolig, men det var sindssygt, sindssygt, sindssygt fedt at kunne give noget tilbage til dem, der har været der hele vejen, lyder det fra en stolt Clement Bischoff.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

UKR

2 - 3

DAN

22'
10
Nazar Voloshyn
Mål
62'
11
Clement Bischoff
Mål
78'
21
Maksym Bragaru
Mål
81'
22
William Bøving
Mål
85'
23
William Osula
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce