- Så havde jeg nok bedt dig om at søge noget professionel hjælp, og det skulle nok gå rimelig hurtigt.
Sådan siger Christian Sørensen med et smil kort efter skiftet til FC København onsdag aften, da bold.dk spørger den 30-årige venstreback til, hvorvidt han for et par år siden havde troet på, at det ville ende sådan her.
I 2017 ophævede Sørensen sin kontrakt med islandske Throttur og blev efterfølgende ramt af depression og overvejede at stoppe fodboldkarrieren.
Han var begyndt at kigge rundt omkring på forskellige vikarbureauer, men så fik Jesper Sørensen ham til Fredericia for at træne lidt med.
Her udviklede Christian Sørensen sig til en profil, hvilket i 2019 sikrede et skifte til Viborg FF. I domkirkebyen fortsatte Christian Sørensen sin udvikling og er altså nu klar til at vise sig frem på den store scene i FCK.
- Det har været en meget, meget bumlet vej hertil, og der har været mange, mange nedture og mange sorte dage. Jeg har jeg været nogle steder i min karriere, som ikke har været særlig rart at være, især personligt.
- Men med hårdt arbejde, fokus, at nyde at spille fodbold og have det sjovt med at spille fodbold, så kan man nå rigtig langt. Det har båret mig til FCK nu, så lad os se, hvad det ikke kan ende med, siger Christian Sørensen med et smil.
Venstrebacken nåede 110 kampe, 10 mål og 34 assists for Viborg og har nu skrevet kontrakt med FC København til udgangen af 2025.
Christian Sørensen fortalte for et års tid siden om sin depression i Viaplay-programmet Offside, som du kan se i toppen af artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga




























