2025-12-30 08:50:00

Fra journalist til Zornigers assistent: Mere fysisk i Danmark

Jurek Rohrberg er Alexander Zornigers assistent i OB, hvor han er ansat som fodboldkoordinator. Han har dog en helt anden baggrund, da han tidligere har stået over for netop Zorniger som journalist.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Da Alexander Zorniger blev ansat i OB, havde han sin egen stab med til Odense. Her tog han blandt andre Jurek Rohrberg med som fodboldkoordinator.

Han har en lidt anden baggrund, end hvad man normalt ser i en fodboldstab.

Rohrberg er tidligere journalist og har blandt andet arbejdet for Sky som reporter. Så han har været på den 'anden side' af fodbolden tidligere.

Zorniger og Rohrberg har kendt hinanden i mange år, da den tidligere journalist var på besøg i Danmark under Zornigers tid i Brøndby.

Men siden 2021 har de arbejdet sammen i først Apollon Limassol i Cypern og siden Greuther Fürth og OB, hvor Rohrberg har været 'performance manager' og fodboldkoordinator.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Fra journalist til Zornigers assistent: Mere fysisk i Danmark
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I Odense er Rohrberg kommet tæt på dansk fodbold og kulturen, og det har imponeret ham.

- Ligaen minder meget om engelsk fodbold rent stilmæssigt. Det er mere fysisk, mens der er betydeligt mindre hårdt spil og langt færre spilfejl, end der er i Tyskland, siger Jurek Rohrberg i et interview med Kicker.

Han skal være med til at løfte OB, og derfor har han også et mål for denne sæson.

- Forventningerne er rigtig store, da OB er en klub med en stor historie. Hvis vi formår at overleve i ligaen i denne sæson uden de store problemer, ville det være fantastisk.

Top-6 er dog også en mulighed for oprykkerne.

- Det ville være en fantastisk, men kæmpe overraskelse, afslutter Jurek Rohrberg.

41-årige Jurek Rohrberg har tidligere prøvet kræfter med fodbolden, hvor han har været forbi en række mindre tyske klubber samt andetholdet i Duisburg og St. Pauli.

Rohrberg har studeret sportsscience i Köln, mens han har studeret sportsjournalistik i Hamborg.

I OB hjælper Rohrberg ikke kun Zorniger, da han også hjælper sportsdirektør Troels Bech.

Ifølge Kicker er Rohrberg med på træningsbanen og med i øvelserne, mens han uden for banen er med til at lave spillerprofiler og er involveret i transferforhandlingerne.

Podcast Cover

Det største derby i årevis - uden restriktioner

Hattrick | Afsnit 83

Der venter et vaskeægte derby torsdag aften, når Brøndby og FC København tørner sammen i superligaens Europa-playoffkamp - og denne gang bliver det med udebanefans på tribunerne.

Læs mere
-21:38

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce