Det var lige før landstræneren stod med tårer i øjnene.
For han var lidt berørt. For det er stort, hvad der kommer til at ske lige om lidt, når Thomas Frank bytter Brentford ud med Tottenham.
- Det er fedt og fantastisk for dansk fodbold. Det er første gang, vi ser en dansk træner i en top-6 klub i Premier League, siger Brian Riemer, der er utrolig glad for den udfordring, hans gode ven får lige om lidt.
- Det er virkelig fedt, at Thomas har slået den rude ind.
- Jeg kender Thomas rigtig godt, han er min gode ven. Jeg ved, hvor hårdt, han har arbejdet for tingene. Han fortjener den chance, siger Brian Riemer, der mødte Thomas Frank første gang i 2003, hvor de arbejdede sammen i Hvidovre.
- Thomas er hverken Mourinho eller Conte. Han skal lykkes, fordi han gør det på en anderledes måde.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Thomas kommer med sin stil. Han er rigtig dygtig til mennesker og til at skabe et hold, og det kan være, det er det, der skal lykkes i Tottenham. Han kommer ind for at gøre en forskel, mener Brian Riemer, der ikke tror, at det bliver et problem, at Thomas Frank nu skal fokusere både på Premier League og Champions League i næste sæson.

Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix.
- Han har prøvet det før, da vi spillede i Championship. Her var der virkelig mange kampe. Thomas skal nok være klar på opgaven, forsikrer Brian Riemer.
Brian Riemer og Thomas Frank arbejdede sammen i Brentford i flere år, da Riemer var assistent for Frank, dengang klubben rykkede op i Premier League. Riemer var også med på sidelinjen i starten af Premier League-eventyret.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Tottenham
Premier League
Danmark
























