Han er kun 19 år og kom direkte fra Allsvenskan, men Lucas Bergvall er godt i gang med at etablere sig i Premier League.
Den svenske midtbanespiller har vist lovende takter for Tottenham, hvor Thomas Frank ser et stort lys i ham.
Danskeren blev forud for Tottenhams kamp mod Wolverhampton spurgt, hvor langt Bergvall kan nå.
- Godt spørgsmål. Forhåbentlig så langt som muligt. Mit fornemmeste job sammen med resten af trænerstaben er at maksimere potentialet i hver spiller og holdet generelt. Det er min vigtigste opgave.
- Og Lucas er et fantastisk eksempel på det. Hvordan kan vi maksimere hans potentiale? Lige nu er han i et virkelig godt flow. Lige nu kan man bare se, at han er fuld af selvtillid, og det er en fantastisk position at være i.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er meget tilfreds med ham, og jeg synes også, at han tilføjer mere og mere til sit spil. Han kommer eksempelvis mere og mere i feltet, hvilket er vigtigt, siger Thomas Frank ifølge Football London.
Lucas Bergvall har foreløbig spillet i alt 53 kampe for Tottenham med to mål og syv oplæg til følge.

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen
Hattrick | Afsnit 146Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.
Læs mere
Tottenham
Premier League



































