
Brøndby har fået Martin Albrechsen skadet, så Daniel Agger og Martin Ørnskov ligner stopperparret i foråret. Lige bag dem i køen står Jesper Juelsgård.
Han fik en halvleg i testsejren over Viborg og er lige nu foran Malthe Johansen i hierarkiet, fortæller træner Thomas Frank.
- Juelsgård leverer en klassepræstation i midterforsvaret. Han spiller i højre modsat sit eget favoritben og går ind med autoritet og personlighed. Det var super fedt, siger Thomas Frank til 3point.dk og fortsætter:
- Jeg har sagt til Malthe, at lige nu er Juelsgård et nøk foran, men det er træningerne i ugen, der viser hvem der skal spille. Han er ikke langt væk.
Brøndby åbner Superliga-foråret hjemme mod Hobro om en uge.



Brøndby IF
3F Superliga
Træningskampe

































