



Tottenham formåede ikke at følge op på den flotte Champions League-sejr over Dortmund.
Lørdag eftermiddag måtte Thomas Franks mandskab således nøjes med et enkelt point mod bundholdet Burnley.
Danskeren er derfor fortsat under pres i den engelske storklub, hvilket han også selv medgiver efter lørdagens opgør.
- Jeg ved det godt. Men man kan ikke sige, at vi ikke gjorde alt for at vinde. Vi skal bare blive ved med at forbedre os.
- Den eneste vej frem er rolige hoveder, fortsætte og blive ved med at gøre det, vi mener er det rigtige.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi gør mere end nok til at vinde. Vi skal bare forsvare bedre i to situationer. Og selvfølgelig score det ekstra mål, som kan gøre forskellen, når man fører 1-0, siger Frank til BBC.
I skrivende stund indtager Tottenham en yderst skuffende 13. plads i Premier League med 28 point efter 23 spillerunder.
Næste spillerunde i den bedste engelske række byder på et opgør mod Manchester City.

Neestrups bøn hørt: Godt for Superligaen
Hattrick | Afsnit 167Dagens Hattrick starter med Mohamed Salahs skifte til Trabzonspor. Egypteren bliver den helt store stjerne i Süper Lig, hvor han skal danne makkerpar med Aral Simsir.
Læs mere
Tottenham
Burnley
Premier League





































