Thomas Frank har fået en hård start på livet i Tottenham.
I Champions League blev det godt nok til en fjerdeplads i ligafasen, men i Premier League har det i den grad haltet.
London-klubben er aktuelt nummer 14. Senest blev det til en deler mod Burnley.
Efter kampen blev Thomas Frank buhet, og det er han blevet spurgt ind til af Sky Sports.
- Selvfølgelig er det hårdt. Det er det helt sikkert. Når man føler, at man har spillet en kamp, hvor man kunne have fået mere ud af den, og man ikke får det, så er det svært.
- Det er også et interessant indblik i den engelske fodboldkultur, for hele endetribunen på Burnley-stadion sang faktisk ‘You’re getting sacked in the morning’ – fra alle, lige fra 12-årige børn til 25-årige og 70-årige. Men sådan er det. Det forstår jeg godt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det bliver herefter påpeget, at Frank ikke har prøvet noget lignende i Brentford. Men det har han et andet sted.
- Jeg oplevede det i Brøndby. Ville man gerne undgå det? Ja, selvfølgelig. Det foretrækker man helt klart ikke at skulle stå i.
- Men der er et par ting. For det første arbejder jeg meget hårdt hver eneste dag. Jeg gør alt, hvad jeg kan sammen med mange dygtige mennesker for at sikre, at vi får vendt situationen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi nok skal nå derhen.
- For det andet står jeg med begge ben solidt plantet i jorden. Jeg ved, hvordan man viser modstandskraft.
- Jeg synes, jeg har gode værdier. Jeg kender virkeligheden og har et perspektiv på livet, og det hjælper, siger han.
Tottenhams næste opgave er søndag, hvor Manchester City kommer på besøg.

Danmark øjner stor Europa-gevinst
Hattrick | Afsnit 174Superliga-klubberne havde igen en flot uge ude i Europa, hvor der blev hentet vigtige koefficientpoint hjem til Danmark. Kan Danmark tage 12. pladsen, vil det for alvor se godt ud.
Læs mere
Tottenham
Premier League


































