I en Ligue 1-sæson, hvor PSG tidligt kunne lade sig kåre som vindere, var der alligevel drama på sidste spilledag.
Den udspillede sig i begge ender af tabellen, navnlig mellem sjette- og syvendepladsen samt playoffpladsen.
På forhånd så Le Havre ud til at skulle ud i et playoffopgør mod Metz, hvis de sluttede på 16. pladsen.
Saint Etienne tabte med 2-3 til Toulouse og udspillede deres chance, mens Montpellier allerede var rykket ned for uger siden.
Artiklen fortsætter efter billedet

Le Havre og Strasbourg lå til en remis med en 2-2-stilling dybt inde i tillægstiden, da udeholdet blev tildelt et straffespark.
Det tog Abdoulaye Toure sig af, og med stillingen 3-2 rykkede Le Havre helt væk fra nedrykningszonen, mens Stade de Reims blev hevet ned på 16. pladsen.
Sejren betød samtidig, at Strasbourg mistede ét point, og da Lyon havde besejret netop Reims med 2-0 i deres kamp, så kunne de rykke op og snuppe sjettepladsen i Alexandre Lacazettes sidste kamp for klubben.
Derfor er Strasbourg tvunget til at håbe på, at PSG vinder Coupe de France-finalen i næste weekend mod Stade de Reims, så Conference League-kvalifikation være en realitet. Det samme skal Lyon håbe på, da de så kan få en Europa League-plads.


Lyon
Saint Etienne
Montpellier
Le Havre
Reims
Strasbourg
Ligue 1




































