



Mikel Gogorza leverede torsdag aften en fremragende præstation, da FC Midtjylland slog Celtic med 3-1.
Kantspilleren scorede et flot mål, mens han også lagde op til FC Midtjyllands første scoring.
19-årige Gogorza er udtaget til det danske U21-landshold, men FCM-talentet ville også kunne blive opstillingsberettiget for andre forbund.
Kantspilleren er født i Norge, og så har han både dansk og fransk pas. Desuden har han også familie i Spanien.
Efter torsdagens flotte præstation blev Gogorza spurgt ind til, om de danske fans skal være bange for, at kantspilleren skifter til det franske landshold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nej, nej. Jeg kommer aldrig til at spille for det franske landshold.
Så det er kun Danmark for dig?
- Ja, det er det, siger Gogorza.
Efterfølgende blev kantspilleren spurgt ind til, om hans præstation måske kan bane vejen til det danske A-landshold.
- Jeg tænker, at der skal mere til. De spillere, der er på landsholdet, har præsteret i flere år, og jeg har lige spillet en enkelt god kamp i Europa League.
- Så er det klart, at jeg også haft gode kampe i Superligaen og i pokalen, og at jeg er udtaget til U21-landsholdet.
- Så jeg føler også, at det på et tidspunkt bliver min plads at tage. Hvis jeg bliver ved med at gøre det godt, så skal det nok komme en eller anden dag.
- Jeg kommer i hvert fald til at arbejde meget hårdt for at komme med en dag, for det er en kæmpe drøm, siger Gogorza.
19-årige Gogorza står noteret for syv mål og 11 oplæg i 50 kampe for FCM.
Kantspilleren har tidligere talt om sin baskiske rødder og en drøm om at spille for Athletic Club. Læs mere her.

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England
Hattrick | Afsnit 136Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.
Læs mere

FC Midtjylland
Europa League
Danmark


































