2025-02-17 14:20:00

Større end Liverpool: FCM-komet drømmer om Athletic Club

Mikel Gogorza har baskiske rødder, og derfor drømmer FC Midtjylland-kantspilleren om at skifte til Athletic Club i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - anden 1/16-finale

FT

SOC

5 - 2

FCM

På torsdag skal FC Midtjylland spille returopgør mod Real Sociedad i Europa League.

For den unge FCM-kantspiller Mikel Gogorza bliver det en kamp med en ekstra betydning, da hans far er fra Baskerlandet.

- Det er sindssygt specielt, og det er også et hold, som jeg har fulgt, siden jeg var helt lille.

- Det bliver dejligt at spille i Baskerlandet og komme lidt tættere på familien og rødderne, når man ikke er der så tit, siger Mikel Gogorza.

Kantspilleren fortæller videre, at mange fra hans familie har fået billetter til opgøret.

FCM tabte den første kamp 1-2, og derfor venter der en svær opgave for Thomas Thomasbergs tropper torsdag aften i San Sebastian.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Større end Liverpool: FCM-komet drømmer om Athletic Club
Foto: Johnny Pedersen/Johnnypedersen/Ritzau Scanpix

Drømmer om at spille i Baskerlandet
Selv om det er meget stort at møde Real Sociedad, er Mikel Gogorza tilhænger af rivalerne fra Athletic Club.

- Jeg er Bilbao-fan, så det er rivalerne, men der er sindssygt meget familie, som er Sociedad-fans. Så det er lidt splittet.

Vil det gøre det endnu sjovere at slå dem ud?

- Ja, det vil være sjovt at slå dem, men det er ikke sådan, at jeg er imod dem som sådan. 

- Jeg holder med stort set alle baskiske hold. Vi er et lille folk, der holder med hinanden. Så når det går godt for et hold, er vi alle glade, siger Gogorza.

Hvis man skal spille for Athletic Club, skal man være fra Baskerlandet, og det er derfor en mulighed for Gogorza, der siger, at det er en drøm at skifte til klubben i fremtiden.

- Ja, det er det. Det største, som man kan som basker, er at spille for Bilbao. Det kunne være sindssygt fedt.

Er det større end Liverpool og Manchester City og lignende?

- Ja, det er det helt klart.

Hvorfor?

- Det er noget kultur. Alle baskiske børn drømmer om at spille på Estadio de San Mamés, som er Bilbaos hjemmebane.

- Så er jeg vokset op med min far, som også er Bilbao-fan, og han har puttet lidt af det ind i blodet af mig. Så det vil bare være sindssygt fedt, siger Gogorza.

Den 18-årige kantspiller står noteret for et mål og fire oplæg i 19 førsteholdskampe for FCM.

Desuden kan han skrive seks mål i otte U19-landskampe på CV'et.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - anden 1/16-finale

FT

SOC

5 - 2

FCM

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce