Mellem 23 og 30 millioner kroner.
Så meget skulle de franske bronzevindere fra Brest ifølge Expressen have budt på Malmös canadiske stopper Derek Cornelius.
For et par uger siden skrev journalisten Matthew Scianittis, at FC København har et godt øje til forsvarsprofilen, og Bold hører ligeledes, at Derek Cornelius er et af FCK’s emner til midterforsvaret.
Derek Cornelius viser sig særdeles godt frem for Canada under det igangværende Copa America, og det gør næppe interessen mindre.
Artiklen fortsætter efter billedet

Expressen skriver, at Malmös prisskilt på stopperen lyder på mellem fem og seks millioner euro svarende til 37-45 millioner kroner.
Den 26-årige canadier har foreløbig spillet 48 kampe for MFF med seks mål til følge, og præstationerne er altså også blevet bemærket på den anden side af Øresund.


FC København
Brest
Malmö FF
Ligue 1



































