Franz Beckenbauer er gået bort i en alder af 78 år.
Det oplyser Beckenbauers familie til nyhedsbureauet dpa.
Forsvarslegenden er en af Tysklands største fodboldspillere gennem tiden, hvor han repræsenterede Bayern München i størstedelen af sin karriere.
I Bayern München spillede Beckenbauer 582 kampe, og han vandt det tyske mesterskab fem gange i alt, hvoraf det ene var for Hamburger SV i 1982.
Derudover blev det til tre European Cups, der svarer til Champions League i dag. De tre triumfer kom i 1974, 1975 og 1976.
Beckenbauer spillede 103 landskampe og scorede 14 mål fra sin position som forsvarsspiller.
Med det tyske landshold vandt han VM i 1974 og EM i 1972.
Franz Beckenbauer vandt Ballon d'Or to gange i henholdsvis 1972 og 1976.
Efter sin spillerkarriere vandt han VM-guld med Tyskland i 1990 som træner.
I Bayern München var Beckenbauer både træner, vicepræsident og præsident, mens han i sin sidste tid var æresmedlem i den tyske storklub.

Tyskland





























