2. Division -Fredensborg jubler over drømmestart
2016-08-08 21:46:01
Foto: Getty Images

Fredensborg jubler over drømmestart

Fredensborgs cheftræner Claus Larsen jubler over den flotte start på sæsonen, hvor oprykkerne slog HIK på udebane.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 13. runde

FT

GRE

0 - 1

FRE

Oprykkerne fra Fredensborg vandt klubbens første divisionskamp, da det lørdag blev til en overraskende 2-0-sejr ude over HIK.

Cheftræner Claus Larsen var af gode grunde meget tilfreds med starten på opholdet i 2. division.

- Vi mødte et rigtig godt hold, som spillede bolden meget hurtigt rundt på deres kunstgræs. Men vi stod godt imod og holdt dem fra store chancer, men der er ingen tvivl om, at HIK får mange point i dette efterår, siger Larsen til bold.dk.

- Vi løber, kæmper og knokler for hinanden og står godt defensivt, og det kommer man langt på. Med et kvarter igen fik vi så åbningen og scorede til 1-0, og mål ændrer fodboldkampe. De satsede alt frem til sidst, og så fik vi lukket kampen, og så gik det helt amok, for det er et vildt resultat at få i første kamp.

Fredensborg er nu ubesejret i de seneste 17 turneringskampe, og Claus Larsen håber på at fortsætte stimen de kommende uger.

- Vi skal køre videre med den optimisme, vi har, og vi har stor selvtillid efter vores vilde forår. Vi møder Frem i næste weekend, og det bliver endnu en svær kamp mod et rigtig stærkt hold, men som det er nu, er der ingen grund til, at vi ikke også kan vinde over dem.

- Vi gør det virkelig godt og er svære at spille mod, og det beviste dette resultat mod HIK også med tydelighed.

Inden weekendens kamp mod Frem skal Fredensborg i kamp i DBU Pokalen. Holdet spiller tirsdag mod Måløv på udebane.

mikkel@bold.dk

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 13. runde

FT

GRE

0 - 1

FRE

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce