2025-11-10 10:06:07

Fredericia-aftale kan være ulovlig: Afventer kommunen

FC Fredericia er klar på at rette ind og betale husleje, hvis det viser sig, at den nuværende stadionaftale er i strid med loven, fortæller direktør i klubben, Stig Pedersen, til Bold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCN

5 - 0

FCF

FC Fredericia betaler ikke husleje for at spille på kommunens stadion, hvilket er i strid med reglerne. 

Det er i hvert fald konklusionen fra to eksperter i en artikel, som Jyllands-Posten søndag bragte. 

Superliga-klubbens direktør, Stig Pedersen, mener, at aftalen er inden for skiven, men er også klar på at rette ind, hvis det viser sig, at der er i strid med den gældende lov på området. 

Det fortalte han til Bold efter søndagens 0-3-nederlag til Viborg FF. 

- Vi har en lejeaftale med Fredericia Kommune, og det er den, som vi forholder os til. Det er en aftale, som vi har haft en del år og genforhandlet for tid til anden.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Fredericia-aftale kan være ulovlig: Afventer kommunen
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Mit indtryk er, at Fredericia Kommune har undersøgt betingelserne for at lave sådan en aftale og fået OK – ellers så tror jeg simpelthen ikke på, at de havde lavet den. 

- Hvis det skulle vise sig, at der er blevet ændret i nogle regler, eller at der er noget, som er blevet overset, så kommer vi jo til at tage en snak med Fredericia Kommune, og så må vi jo forholde os til det. Længere er den jo egentlig ikke. 

- Indtil videre har aftalen kørt i mange år, hvilket også har været lagt åbent frem. Vi har også selv fortalt om det, så det er ikke nogen hemmelighed. Det er en aftale, som vi har fået tilbudt efter forhandlinger. 

- Nu er der jo mange eksperter, der udtaler sig på sådan et område, men som jeg ser det, er aftalen egentlig fin nok, indtil jeg ser andet, siger Fredericia-bossen. 

Finder en løsning
Jyllands-Posten har i forbindelse med søndagens artikel regnet sig frem til, at Superliga-klubben som minimum burde betale 552.573 kroner for at leje sig ind på Monjasa Park. 

Hvis det er tilfældet, vil Stig Pedersen sætte sig ned med kommunen og finde en løsning, hvilket sagtens kan lade sig gøre, lyder vurderingen. 

- Hvis vi for eksempel skal betale en halv million i husleje, så må vi jo rette budgettet til efter det. Det er jo ikke noget, som vi overhovedet har kigget på. Vi har bare set, at der er et par folk og eksperter, der har udtalt sig omkring, at aftalen ikke er gyldig. 

- Indtil videre er der jo også nogle andre - både i kommunen og folk vi har konsulteret - som ikke mener, at det er ulovligt. Hvis det så viser sig, at det forholder sig anderledes, så må vi drøfte det med kommunen igen. 

- Vi afventer selvfølgelig Fredericia Kommune. Hvis de kommer tilbage og siger, at de ikke kan tilbyde aftalen alligevel, så sætter vi os ned og snakker med kommunen om det.  

- Det er i alles interessere, at vi finder en gangbar løsning, og det finder vi også, hvis der nu kommer nogle ændringer, lyder det fra Stig Pedersen. 

Den nuværende stadionaftale løber frem til udgangen af 2026. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCN

5 - 0

FCF

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce