





Nul sejre i otte kampe og en målscorer på 5-25.
Der var ikke meget, der talte for en sejr til oprykkerne fra Fredericia mandag aften på Brøndby Stadion.
For det var et mandskab, der både var ramt på selvtilliden og selvopfattelsen, da de gik ind på Brøndby Stadion. Mange af dem i øvrigt for første gang i karrieren.
- Det er imponerende, at spillerne evner at slå tilbage efter så mange nederlag. Specielt fordi vi også kommer tidligt bagud.
- Vi har savnet kynismen og heldet, den fik vi mod Brøndby, siger Michael Hansen og uddyber:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har ligget ned og er blevet trådt på, men får alligevel en sejr. Det hele eksploderer igen, hvor vi skal huske at synge vindersangen. For det er længe siden, tilføjer Fredericia-træneren.
På dagen, hvor cheftræneren forlængede sin kontrakt til sommeren 2028, fejrede han den nye aftale med sæsonens fjerde sejr i Superligaen.
De havde i starten af sæsonen vundet over Silkeborg, Sønderjyske og Randers. Den største skalp kom mandag med 3-1 triumfen over Brøndby.
Selv om Michael Hansen kun har været i Fredericia i fem år, tøver han ikke med at kalde sejren over Brøndby for et helt særligt moment i klubbens historie.
- Oprykningen til Superligaen var selvfølgelig stort, men det var over en hel sæson. Når vi ser på et enkeltstående resultat, så var det virkelig flot at besejre Brøndby på udebane, siger Michael Hansen.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.
Han var ikke overrasket over, at holdet viste sig frem fra en stærk side, selv om de kom tidligt bagud.
- Jeg var spændt på at se, om vi defensivt kunne holde. Det gjorde vi.
- Det, der imponerer mig mest, er, at vi kunne rejse os efter at være kommet tidligt bagud.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Brøndby IF
FC Fredericia
3F Superliga







































