


FC Fredericia var nærmest døde og begravet, men en genopstandelse har fundet sted for oprykkerne i Superligaen.
I de seneste fire kampe er det blevet til 10 point, og derfor ser tabellen nu helt anderledes ud for FC Fredericia, end det gjorde for en måned siden.
Senest slog man endda nedrykningskonkurrenterne fra Silkeborg IF med 2-1, og cheftræner Michael Hansen indrømmer da også, at man nu står i en ny situation.
- Ja, det er det også. For en måned siden var det omvendt. For fire kampe siden var der fem point at kigge op. Så det er selvfølgelig fantastisk.
- Men det er ikke mere fantastisk, end at vi bliver nødt til at holde snuden i sporet og tage en måned ad gangen. Vi må endda dele den måned ned, kan man sige.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så nu skal vi have nydt det her grundspil og afslutningen på den. Der kan vi måske tillade os at bruge både tre og fire dage til det. Når slutspillet kommer, bliver det jo et hunderæs, siger Michael Hansen.
Et kig på tabellen viser, at FC Fredericia nu er over nedrykningsstregen på en tiendeplads med 24 point.
Det er fem point mere end netop Silkeborg IF lige under nedrykningsstregen.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
FC Fredericia
3F Superliga


































