Michael Hansen og FC Fredericia fortsætter samarbejdet.
Superliga-klubben oplyser i en pressemeddelelse, at parterne er blevet enige om en ny aftale til Hansen, der nu har kontrakt til sommeren 2028.
Den nye aftale har længe været et stort ønske hos Fredericia-ledelsen.
- Vi har forhandlet igennem længere tid, og der har været et stort ønske fra klubbens side om at forlænge med Michael Hansen.
- Selvom vi resultatmæssigt er inde i en svær periode, som vi havde forudset ville komme.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Michael har leveret store resultater i sine første 5 år, og vi er overbeviste om, at Michael har både færdigheder, vilje og lyst til fortsat at skabe flere store resultater i samarbejde med det øvrige trænerteam, siger direktør i FC Fredericia, Stig Pedersen.
Hansen har været i Fredericia siden 2020, og han førte som bekendt sensationelt klubben op i Superligaen i sidste sæson.
Fredericia er i skrivende stund nummer 11 i 3F Superligaen.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
FC Fredericia
3F Superliga




































