William Madsen fortsætter i FC Fredericia.
Betinia Liga-klubben oplyser på sin hjemmeside, at den 24-årige midtbanespiller har forlænget sin aftale frem til sommeren 2030.
- William er en spiller, vi er meget glade for at have i klubben. Han har taget store skridt, siden han kom hertil, og han passer rigtig godt ind i den måde, vi gerne vil spille fodbold på.
- Han arbejder hårdt, tager ansvar og han er fortsat i en rivende udvikling. Derudover er William en fantastisk ambassadør for klubben, med sin måde at være på.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Derfor er vi rigtig glade for, at vi nu har lavet en lang aftale med ham, siger direktør Stig Pedersen.
William Madsen kom til FC Fredericia fra HB Køge i sommeren 2024.
Han står noteret for 56 kampe for FC Fredericia.

FC Fredericia
Betinia Liga



































