Oprykkerne fra FC Fredericia står efter de første 11 i 3F Superligaen noteret for 11 point.
Det svarer til et pointsnit på ét per kamp, og det rækker til en 10. plads – lige over de to nedrykningspladser.
- Vi er tilfredse med udfaldet af de første 11 kampe. Det er set i lyset af, at vi var på ukendt grund i forhold til vores trup og klub i Superligaen.
- Der har været rigtig mange gode forestillinger, og så har der været nogen enkelte, hvor vi har haft nok at se til, fortæller direktør i Fredericia Stig Pedersen til Bold.
Det var ikke mange der spåede Fredericia de store chancer i kampen om overlevelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derfor er en foreløbig placering over stregen godkendt.
- Vores målsætning er at ligge på den rigtige side af stregen, når det hele bliver gjort op, og det gør vi lige nu efter 11 kampe, og det vil vi forsøge at fortsætte med.
- Det må være tilfredsstillende. Jeg synes måske vi har været overraskende godt med i de fleste halvlege, vi har spillet, siger Stig Pedersen.
Selvom det i momentet ser fornuftigt ud, så er Stig Pedersen klar over, at Fredericia skal fortsætte, hvis målsætningen om overlevelse skal realiseres.
- Vi skal også lægge på, hvis vi skal fastholde den position.
Alle har mødt alle
De første elleve kampe af sæsonen markerer samtidig, at klubben fra fæstningsbyen nu har stået over for alle modstandere i 3F Superligaen.
Derfor er der nu mulighed for, at man kan ændre tilgangen i de resterende 11 kampe af grundspillet.
- Det bliver en anden form for tilgang, når vi går ind i de næste 11 kampe. Nu har vi den erfaring vi har høstet, og vi kender holdene bedre, end vi har gjort.
- De kender selvfølgelig også os, men det er derfor, at vi skal løfte os, hvis vi skal fastholde det niveau, fortæller Stig Pedersen.
Fredericia næste opgave er en udekamp mod Sønderjyske på den anden side af landskampspausen.

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale
Hattrick | Afsnit 143Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.
Læs mere
FC Fredericia
3F Superliga





































