
Størstedelen af syvende spillerunde i Norge blev afviklet her til aften, og det var med flere danskere i aktion.
Start havde besøg af Haugesund, og her endte Frederik Gytkjær i en hovedrolle. Offensivspilleren nettede nemlig for anden gang i sæsonen og blev således matchvinder i sejren på 1-0.
I Molde var Christoffer Remmer med i hele kampen, da de blåbusede noget overraskende tabte med 1-0 til Odd.
I kampen mellem Sarpsborg og Bodo/Glimt var der hele fem danskere i aktion, men hverken Mikkel Agger, Ronnie Schwartz, Patrick Mortensen, Matti Lund Nielsen eller Philip Zinckernagel fandt vej til netmaskerne i opgøret der endte 0-0.


Odds Ballklubb
Haugesund
Molde
Bodø/Glimt
Sarpsborg 08
Start
Norge Eliteserien























