1. Division -Fremad A-back misser efterår og Kenya-debut
2017-08-02 12:44:01
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Fremad A-back misser efterår og Kenya-debut

Fremad Amagers Thobias Ndungu misser resten af efteråret med en overrevet akillessene. Han må ligeledes udskyde sin planlagte debut for Kenyas A-landshold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Thobias Ndungu var med fra start i Fremad Amagers premierekamp hos Vendsyssel forleden, men måtte udgå med en skade i starten af anden halvleg.

I første omgang var forsvarsspilleren fortrøstningsfuld, men siden er en noget hårdere dom faldet.

- Jeg troede i første omgang egentligt, at det var en fibersprængning, så det kom lidt som et chok for mig, at det er en overrevet akillessene.

- Heldigvis sidder skaden højt oppe, og derfor kan den formentligt gro sammen naturligt, og jeg behøver forhåbentligt ingen operation, siger Ndungu til bold.dk og tilføjer:

- Tidsperspektivet er lidt usikkert lige nu, men hvis det gror godt sammen, kan jeg måske være med igen fra vinteropstarten. Det håber jeg. Men efteråret er væk.

Udover Fremad Amagers efterår misser 24-årige Ndungu også en planlagt tur med og debut for Kenyas A-landshold i september.

- Det er rigtigt bittert at misse de to kampe i september, men jeg må bare vente til foråret og håbe, der bliver plads til mig der, siger Ndungu.

Ndungu kom til Fremad Amager i januar efter et ophold hos norske HamKam.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce