Fremad Amager hentede tidligere torsdag Mario Mladenovski til klubben.
Den 19-årige centerforsvar har optrådt for det makedonske landshold og virker på papiret som en fremragende signing for 1. divisionsklubben.
Det er også forventningen hos cheftræner Azrudin Valentic.
- Med tilgangen af Mario har vi både styrket og lukket bagkæden. Vi har fundet en rigtig stærk spiller til bagkæden, hvor vi spiller med tre stoppere. Hans kvaliteter kan man se i pasningsspillet, positioneringen og med hans hurtighed.
- Han er en høj spiller, der også kan bidrage til dødboldene i begge ender. Offensivt er han rolig på bolden, og kan samtidig skifte tempoet i en kamp. Han er god både med korte og lange pasninger, siger Fremad Amager-chefen til klubbens hjemmeside.
Mladenovski har fået en aftale, der løber frem til 2023.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Fremad Amager
Betinia Liga































