1. Division -Fremad A. gafler U19-anfører i Brøndby
2018-07-16 16:03:03
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Fremad A. gafler U19-anfører i Brøndby

18-årige Frederik Tønsberg forlader Brøndby og har i stedet skrevet kontrakt med 1. divisionsklubben Fremad Amager.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fremad Amager er godt i gang med at ruste sig til den kommende sæson i 1. division, og som led i den plan har klubben nu været på rov i Brøndby.

Den blot 18-årige forsvarsspiller Frederik Tønsberg skifter således til 1. divisionsklubben efter en tilværelse som anfører på de blå-gules U19-hold.

Frederik Tønsberg har en fortid i Amager-klubberne Tårnby og Dragør.

- Jeg er rigtig glad for at være vendt 'hjem' til der, hvor jeg hører til. Med det, som sker i Fremad Amager i øjeblikket og de fremtidige målsætninger, var jeg overbevist om at dette var det rigtige valg for at videreudvikle mig, siger Tønsberg til Fremad Amagers hjemmeside.

-. Mentalt er jeg vant til et hårdt arbejdsniveau fra træningsbanen i Brøndby. Jeg kan mærke, at Jan med sit trænerteam arbejder dedikeret samt bremser træningen, hvis han skal videregive en speciel instruktion til os spillere individuelt. Det overbeviser mig om, at jeg kan udvikle mig yderligere under de forhold, siger Tønsberg.

Frederik Tønsberg har i løbet af sin korte karriere spillet fem reserveholdskampe for Brøndby.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce