Fremad Amager har hentet flere forstærkninger i løbet af det igangværende transfervindue, men klubben er ikke færdig endnu.
Det er nemlig netop blevet offentliggjort, at den 22-årige togolesiske landsholdsspiller Franco Atchou har skrevet under på en aftale med 1. divisionsklubben.
- Det er en kæmpe drøm som går i opfyldelse for mig. Jeg har kæmpet hele mit liv for at få min drøm realiseret med et ophold i Europa, siger midtbanespilleren til klubbens hjemmeside.
- Når man flytter langt hjemmefra, er det vigtigt for mig at jeg har det godt til dagligt og bliver udfordret af et godt trænerteam.
- Jeg er stolt over trøjen jeg står med og er klar til at vinde hjerterne hos klubbens fans. Jeg lover at give alt hvad jeg har i mig, jeg kan slet ikke vente med at komme i gang med sæsonen nu, siger Franco Atchou.
Franco Atchou har spillet 16 A-landskampe for Togo samt fire U20-landskampe.


Fremad Amager
Betinia Liga































