Jakob Johansson har forladt HB Køge ved kontraktudløb denne sommer, og nu har offensivspilleren fundet ny klub.
Den 22-årige angriber har skrevet kontrakt med Fremad Amager, meddeler 1. divisionsklubben uden at oplyse længden på aftalen.
- Jeg har set Jakob spille på positionen som angriber og offensiv wing siden hans tid i FC Nordsjælland og Randers FC, siger sportschef Jacob Gaxe Gregersen.
- Han har en kæmpe sult og store ambitioner. Hans mindset passer godt ind på holdet, og han angriber med alt han har i sig. Han er hurtig, aggressiv og jagter mål.
- Han har haft en sæson, hvor han har spillet helt ude af position som wingback. Jeg er sikker på, han er en bejler til én af de offensive pladser, når han lærer holdet og staben at kende.
- På trods af en alder på 22 har han samlet en god erfaring. Han har ild i øjnene, når bolden er omkring ham, og det giver os nogle spændende muligheder offensivt.
Jakob Johansson nåede 85 kampe for HB Køge, hvor det blev til 24 mål og tre oplæg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
HB Køge
Fremad Amager
Betinia Liga
























