2021-08-20 10:37:09

Fremad A-profil bekræfter bulgarsk skifte

Fremad Amager-profilen Olusegun Olakunle bekræfter, at han skifter Fremad Amager ud med bulgarske Botev Plovdiv. Først udlejes han dog til Krasnodar.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For nylig kunne Fremad Amagers sportschef Jacob Gaxe Gregersen fortælle, at klubben var tæt på at miste den 19-årige hurtigløber Olusegun Olakunle, og nu er der skred i sagen.

Således bekræfter den unge nigerianer overfor News Agency Nigeria, at han har skrevet under på en toårig aftale med den bulgarske klub Botev Plovdiv, som har samme ejer som Fremad Amager.

Han starter dog ikke i Bulgarien, men i stedet bliver hans første seks måneder væk fra Fremad Amager på udlån hos den russiske klub FK Krasnodar.

- Det er et godt skifte for mig. Jeg træder op på et andet niveau, og jeg er så spændt. Jeg har ikke engang været i Europa i et år, men alligevel har jeg tilpasset mig så hurtigt, siger han til mediet.

Ifølge mediet er lejeaftalen i Krasnodar en måde at holde nigerianeren i gang, indtil han får sit visum til Bulgarien.

Olakunle nåede 40 kampe, 12 mål og fire oplæg i Fremad Amager.

Fremad Amager har tidligere sendt flere spillere af sted til Botev Plovdiv, ligesom den danske klub har lejet flere fra den bulgarske søsterklub.

 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce