Torsdag meddelte Fremad Amager, at Marco Mlynikowski har fået forlænget sin kontrakt, så tyskeren også spiller for klubben i den kommende sæson.
Her er det Peter Løvenkrands, som står med ansvaret for Amager-klubben, da han er blevet ansat som den nye cheftræner, og indtil videre har Løvenkrands gjort det godt på træningsbanen.
Han har imponeret Mlynikowski, som ser frem til samarbejdet med den nye cheftræner.
- Jeg er rigtig glad for at forlænge med et år. Det bliver spændende at følge udviklingen de næste par uger med sammensætningen af truppen. Løvenkrands har efterladt et rigtig godt indtryk både som menneske og træner, og jeg ser frem til at arbejde med ham i den her sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har en stamme af spillere med rutine og stort kendskab til både klubben og holdet. Jeg tror på, vi kan bygge videre på i den kommende sæson, og det har været en stor del af beslutningen om at fortsætte et år mere i Fremad, udtaler Marco Mlynikowski til Fremad Amagers hjemmeside.
Fremad Amager indleder den nye sæson den 23. juli, når de skal et smut til Helsingør.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Fremad Amager
Betinia Liga
































