2023-04-20 21:14:00

Fremad Amager er truet af konkurs: Der er god stemning

Fremad Amager er truet af en ny konkurs, da de blandt andet kæmper med en skattegæld på hele 2,8 millioner kroner, men der er ingen grund til bekymring, siger Carit Falch til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 26. runde

FT

NFC

2 - 1

FAM

Så er Fremad Amager på den igen.

En ny konkurs truer nemlig NordicBet Liga-klubben, da de kæmper med en skattegæld på hele 2,8 millioner, mens de på samme tid skal finde 25 til 30 millioner kroner for at kunne fortsætte driften til udgangen af 2023-24-sæsonen.

Den nyhed kommer på et tidspunkt, hvor Amager-klubben også kæmper for livet inde på grønsværen, hvor de på nuværende tidspunkt ligger til nedrykning.

Fredag aften skal Fremad Amager desuden spille en vigtig kamp mod Nykøbing FC, men historien om en truende konkurs kommer på ingen måde til at have indflydelse på spillerne.

bold.dk har talt med cheftræner Carit Falch, og han beretter om god stemning på Amager.

- Jeg fokuserer slet ikke på det der. Det har slet ikke ramt os, fordi vi er Fremad Amager. Alt vores fokus er på fodbold. Det er ikke noget, som jeg bare siger, vi bliver altid godt informeret af ledelsen, hvis der skulle være noget. 

- Vi er altid i stand til at fokusere på det, som det drejer sig om, og det er fodbolden. Så der er en god atmosfære herude, da vi tænker ikke over det.

Er du slet ikke bekymret for Fremad Amagers fremtid?

- Nej, slet ikke. Jeg har dybt ‘entail’ på, hvad det er for nogle mennesker og foretagende, som vi har med at gøre. Det stoler jeg fuldt ud og fast på, og det tror jeg også, at andre ville gøre, hvis de vidste, hvad jeg ved. 

- Så jeg er meget fortrøstningsfuld. Jeg gik jo også ind i det her projekt velvidende om, hvad historikken var i Fremad Amager. Men det var også med åbne øjne i forhold til, hvordan projektet skulle køre, men også om den åbenhed, der er om problematikkerne. 

- Der er en god ånd herude, hvor det er de rigtige mennesker med de rigtige ideer, som er samlet. Så jeg er meget positiv og fortrøstningsfuld, siger Carit Falch til bold.dk.

Ingen Fremad Amager-spillere er ramt af mulig konkurs

Det er som regel aldrig godt, når en klubs årsregnskab viser, at der er brug for en seriøst kapitalindsprøjtning.

Man kan så fristes at sige, at det ikke er noget nyt hos Fremad Amager, som for under et år siden stod i en situation, hvor klubben ikke havde råd til spillerlønninger.

Så er der slet ikke mulighed for, at Fremad Amager-spillerne kan miste fokus efter den seneste sag?

- Nej, slet ikke. Der er fuld fokus hos truppen, og der er også en rigtig god stemning. Folk kan godt mærke, at der er en positiv ånd fra management og ejerskabet. 

- Der er en tro på tingene. Vi har alle fokus på spillet på banen. Så tro det eller ej, men der er en rigtig god stemning herude.

Så der er ingen spillere, som kommer til at være mærket af sagen i morgen, når de løber på banen?

- Nej, det kan jeg love. Jeg er Carit og er træner, og jeg kan kun stå inde for, hvad jeg oplever i hverdagen, og det er, at der er en rigtig god stemning, da vi flytter os på vores kultur og koncept. 

- Vi har så travlt med at få vores del til at fungere på banen, at vi slet ikke har tid til at tænke på det andet. 

Ro på bagsmækken på Amager

Carit Falch pointerer desuden, at ledelsen er åben omkring det hele, så truppen og staben hele tiden bliver informeret om, hvad der foregår på de indre linjer. 

Falch er selv tæt på ejerskabet i form af, at han er en del af den sportslige ledelse, og derfor er han rolig trods historien om en mulig konkurs.

- Jeg er hele tiden ‘up to speed’ på, hvad der foregår. Alle i ledelsen og ejerskabet er gode til at informere, så folk er fuldstændig afklarede og ikke forholder sig til, hvad der står i medierne. Så vi har vores egne informationer, som er de rigtige. 

- Det er det eneste, som vi forholder os til. Det giver os ro på bagsmækken, så vi ikke behøver at forholde os til det andet. I stedet kan vi fokusere på at vinde nogle fodboldkampe, lyder det fra Carit Falch til bold.dk.

Fremad Amager har inden fredagens opgør fire point op til HB Køge på den rigtige side af stregen.

Der er kampstart klokken 19:00 mellem Nykøbing FC og Fremad Amager.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 26. runde

FT

NFC

2 - 1

FAM

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce