


Fredag aften var Hobro IK på besøg hos Fremad Amager i NordicBet Ligaen. Hjemmeholdet har tabt de to seneste liga-opgør og jagtede derfor alle tre point. En sejr ville bringe dem forbi dagens modstander i rækken.
Tilskuerne var vidner til en meget lige start på kampen, hvor begge mandskaber kom frem til chancer, men skarpheden manglede.
Det første mål faldt efter 19 minutter, da Gustav Marcussen flot driblede ind i feltet, tog et par berøringer og hakkede bolden fladt ind ved det korte hjørne.
Kort tid efter var Lucas Haren utrolig tæt på at bringe balance i regnskabet, men Adrian Kappenberger diskede op med en fornem redning.
I slutningen af første halvleg sendte Hobro-spillerne et par skud afsted fra distancen, men værternes målmand reddede flot.
I anden halvleg ændrede kampbilledet sig. Udeholdet sad på spillet og producerede mange chancer. Det gode spil udmøntede sig også i en scoring efter 57 minutter spil.
Efter et hjørnespark fik Mathias Haarup headet kuglen mod mål, og Jacob Pryts Larsen i Fremad mager-målet formåede lige akkurat ikke at holde bolden på den rigtige side af stregen.
I slutfasen fik Hobro to kæmpe chancer, men gæsterne kunne ikke sparke kuglen i mål.
I stedet gjorde hjemmeholdet det onde ved gæsterne i overtiden.
18-årige Mads Gernsoe blev stukket i dybden, og iskoldt trillede han bolden mellem benene på målmanden.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hobro
Fremad Amager
Betinia Liga

























