Mads Beyer er ny mand i Fremad Amager-truppen.
Klubben har hentet den 20-årige midtbanespiller fra Ishøj IF, oplyser klubben på Facebook.
Det er en spiller, som de har holdt øje med i en længere periode.
- Vi prøvede faktisk at hente Mads allerede i januar, men er så først lykkedes nu. Mads har været et af de største talenter i Danmark i hans årgang, før en masse skader satte en bremse for hans udvikling.
- Mads' talent er utvivlsomt, hvis vi kan få helt styr på hans krop og han kommer i topform. Så har vi en usleben diamant i Mads. Man skal ikke bruge mere end to dage til træning for at se, at Mads rummer utroligt meget.
Mads Beyer har fortid både i Brøndbys og Lyngbys ungdomsakademier.
Ifølge Transfermarkt nåede han 12 officielle kampe for Ishøj.


Fremad Amager
CampoBet 2. division
































