1. Division -Fremad Amager henter offensiv guineaner
2020-02-03 16:26:41
Foto: Fremad Amager

Fremad Amager henter offensiv guineaner

Fremad Amager har skrevet kontrakt med den 18-årige angriber Momo Fanye Toure.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fremad Amager har sikret sig offensiv forstærkning i form af den 18-årige angriber Momo Fanye Toure.

Guineaneren har tidligere tørnet ud for Renaissance FC i hjemlandet, og han er i spil til Fremad Amagers første træningskamp på onsdag.

- Som spillertype er jeg, som enhver anden angriber, ivrig efter at få bolden i målet. I stedet for at fortælle om mine styrker vil jeg vise det på banen, siger han til klubbens hjemmeside.

- Jeg har en del at lære endnu, og tror på, at min udvikling kan rykke sig i Fremad Amager. Jeg glæder mig mest af alt over at have underskrevet en aftale, og glæder mig til at bo i Danmark.

Momo Fanye Toure har ifølge transfermarkt.com spillet fem U17-landskampe for Guinea, hvor det er blevet til to mål.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce